Som Clark Kent, når han går ind i telefonboksen og kommer ud som Superman, transformerer Thomas Holleufer, social vicevært i Trigeparken, sig til Hildetand høvding for Gjallarhorn. Cafe Mødestedet har inviteret Thomas til at fortælle om sit liv som viking. Update var med.
– Jeg er katolsk døbt, og på min dåbsattest står der Thomas Holleufer, men MIT navn er Hildetand. Jeg er høvding for vikingekampgruppen Gjallarhorn.
Med den indledning er der ikke nogen tvivl om, at der ikke bare er tale om en mand med en passion, men tale om en decideret livsstil.
Til daglig går Thomas ikke rundt og ligner en viking – og så måske lidt alligevel med sine lange lokker, skæg og utallige tatoveringer. Thomas er mere eller mindre ligeglad med, hvordan han ser ud. Tøj og udseende betyder ingenting. Hildetand derimod, går utrolig meget op i, hvad han har på. En viking skal være pæn, ren og pryder sig også gerne med smykker og fine klæder, fortæller Thomas.
Fascinationen
Thomas har været viking i over 20 år, og det, der tænder ham, er fællesskabet og den respekt, der hersker i vikingeverdenen. – Viking er ikke noget jeg ’går’ til, som andre fx går til karate. Jeg ER viking, helt dybt ind i hjertet, siger Thomas og slår sig på brystet. – Det er et menneskesyn og en måde at anskue verdenen på, hvor respekt og fællesskab er noget af det vigtigste. En viking er en, der har en mening, siger sin mening og dør for sin mening.
For Thomas handler det at være viking især om at få lov til at være en mand – at dyrke det dyriske, og få lov til at slås.
Kampe uden vold
Som udgangspunkt var vikingerne handelsfolk og levede som bønder med jord og kvæg. Mange tror, at vikingerne kun tog på togt, plyndrede og voldtog. Når Thomas som Hildetand tørner sammen med andre vikinger i det, der ligner voldelige kampe, er det noget helt andet, der er på spil. Blandt vikingerne i Gjallarhorn og alle andre vikingegrupper er der nultolerance i forhold til vold. Det handler om respekt og accept. – Du skal styre sit temperament, kan du ikke det, kan du ikke være en del af en vikingekampgruppe. Og det kræver både disciplin og fokus.
– Når jeg kæmper, har jeg kun fokus på den kamp, jeg er i gang med. Det er mine venner jeg slås med, derfor er det vigtigt med fokus, så jeg ikke skader min modstander.
Som i enhver anden sportsgren er der regler, der skal følges. Der er regler for, hvor på kroppen, du må ramme en modstander. Du slår ikke, men markerer kun. Den, der bliver ramt, råber ’ramt’ så alle ved, han er ude af spillet. – Selvom vi ikke slås med skarpe våben, er de af metal og du kan sagtens slå dig. – Det her er de blå mærkers sport.
Rollespil er en anden genre
At være viking har ikke noget med rollespil at gøre. I rollespil foregår handlingen ofte i fantasien og med fantastiske kostumer.
– Som viking er du formidler af vikingetiden. Selvfølgelig bruger vi fantasien, for det er svært at sige præcist, hvad der skete dengang, men der er en regel om, at de våben, vi bruger, skal være noget, der er fundet. Vi bruger håndsyet tøj, farvet med plantefarver, vi selv laver, for som viking forsøger man at være så autentisk som mulig. Man bruger de samme materialer, men er også nødt til at gå på kompromis. Det gør vi fx med vores skjolde. At lave et autentisk skjold tager tid, og da de ofte går i stykker under kamp, laver vi dem i birkefiner.
Levn fra gammel tid
Mange af de udtryk, vi bruger i dag, både her i Danmark, men også i resten af verden, stammer fra Vikingetiden. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor en saks på engelsk hedder a pair of scissors? I vikingetiden var en saks en slags kniv (se nederste billede til højre). For at få det, man i dag kender som en saks, skulle man have to, deraf navnet. Hvor tit bruger man ikke udtrykket: ’Det koster en bondegård’, om noget der er rigtig dyrt? I vikingetiden kostede mange ting bogstavelig talt en bondegård. Fx kunne et sværd i de fineste materialer snildt koste en bondegård.
Artikel og billeder fra Update nr. 127
